Alt det med SMÅT

Abonnementsbetingelser
1. Forsikringen

Abonnementsbeløbet på 99 kr. vil blive trukket fra dit betalingskort én gang om måneden.

Ved køb af Husets Elektronikforsikring trækkes beløbet fra dit betalingskort med det samme. Det beløb der trækkes første gang på dit betalingskort, vil være for restperioden af den måned forsikringen købes i, samt 99 kroner for den efterfølgende måned, da der er tale om forudbetaling.

Restbeløb/periode beregnes på den måde, at prisen 99 kr. deles op i hvor mange dage der er i måneden som Husets Elektronikforsikring købes i, eksempelvis har august 31 dage, hvorfor 99 kroner deles i 31 som så er 3,19 kroner pr. dag. Restperioden er det antal dage der er tilbage i måneden, som så ganges med 3,19 kr. for at få restbeløbet.

2. Eksempel på køb

Husets Elektronikforsikring købes den 15. august 2016 - restperioden man betaler for er fra den 15. august (da forsikringen træder i kraft samme dag den købes) og til og med den 31. august, hvilket giver en restperiode på 17 dage, samt man betaler for måneden efter.

August måned : (17 x 3,19) 54,23 kroner

September måned : 99 kroner

Der trækkes ialt 153,23 kroner fra betalingskort.

Herefter træder abonnementet i kraft og der trækkes løbende 99 kroner hver måned fra betalingskort, indtil abonnementet opsiges.

3. Abonnementer

Du skal være mindst 18 år for at købe et abonnement, der udbydes af Danrisk Forsikringsagentur. Ved bestilling af et abonnement bekræfter du, at du er fyldt 18 år.

4. Løbende abonnement

Abonnementer tegnet ved Danrisk Forsikringsagentur, tegnes som et løbende abonnement, indtil abonnementet opsiges skriftligt

5. Opsigelse

Opsigelse af abonnement skal ske ved skriftlig henvendelse til Kundeservice.

6. Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret ved tegning af et abonnement hos Danrisk Forsikringsagentur. Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af 14-dages fristen meddele dette til Danrisk Forsikringsagentur på kontakt@danrisk.com Husk at opgive ordrenummer, så vi lettere kan finde frem til dit køb.

7. Aftaleindgåelse og kvittering

Når du tegner et abonnement på Husets Elektronikforsikring fra Danrisk Forsikringsagentur, modtager du en kvittering via e-mail. Du bør gemme denne e-mail, da kvitteringen er dit bevis for dit køb. Kvitteringen svarer til indholdet af den dokumentation, som Danrisk Forsikringsagentur opbevarer om den indgåede aftale. Danrisk Forsikringsagentur opbevarer oplysningerne om din ordre på en måde, så du senere kan rekvirere en kopi af kvitteringen. Alle kontrakter og aftaler indgås på dansk og er underlagt dansk ret.

8. Behandling af persondata

Når du tegner et abonnement hos Danrisk Forsikringsagentur, registrerer vi de oplysninger, du afgiver. 

Personoplysninger bruges først og fremmest til at gennemføre det køb, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover internt i Danrisk Forsikringsagentur til markedsføring, og for at få større kendskab til dig og dine behov i forhold til Danrisk Forsikringsagenturs tjenester. På Danrisk Forsikringsagenturs tjenester bruger vi også cookies, som med afsæt i dine data, benyttes til at tilpasse de informationer, du præsenteres for (bannerreklamer, site-struktur, søgning mm.). Du kan læse mere om cookies her.

9. Ophavsret

Alt indhold, der indgår i Danrisk Forsikringsagenturs dokumenter er ophavsretligt beskyttet, og ethvert materiale der indgår i dit abonnement må derfor ikke kopieres eller videregives. Abonnementer til Danrisk Forsikringsagenturs trykte udgivelser og tjenester må kun benyttes til personligt brug. Alle artikler, fotos, grafik m.m. stilles til rådighed for visning/læsning. Der må gerne ske print af digitale udgivelser til eget personligt brug. Yderligere anvendelse og eksemplarfremstilling kræver skriftlig aftale med Danrisk Forsikringsagentur. Herved forstås bl.a., at enhver redaktionel gengivelse eller kommerciel udnyttelse af materialet kun må finde sted med udtrykkelig tilladelse fra Danrisk Forsikringsagentur. Virksomheder må ikke printe materiale til brug for virksomhedens medarbejdere eller til kommercielt brug i øvrigt. Dette gælder også videreformidling i elektronisk eller digital form. 

10. Ansvarsfraskrivelse

Vi påtager os ikke ansvar for tab, der måtte opstå som følge af manglende eller forsinket levering, tekniske fejl, problemer med opkobling til internettet, behandling af data i forbindelse med betaling, eller tab påført på anden måde, ligesom vi fraskriver os ethvert ansvar for tab forårsaget af, at brugere har anvendt servicen uden at følge de tekniske kravspecifikationer og supplerende vejledninger. 

Danrisk Forsikringsagentur er ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved produkter, herunder fejl i data m.v., medmindre det kan påvises, at fejlen kan tilregnes Danrisk Forsikringsagentur som forsætligt eller uagtsomt. Danrisk Forsikringsagentur kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for tabt fortjeneste, driftstab eller andre indirekte tab.

11. Ændring af abonnementsvilkårene

Danrisk Forsikringsagentur har til enhver tid ret til at ændre nærværende abonnementsvilkår. I forbindelse med ændringer sker varsling over for abonnenterne under iagttagelse af de herom gældende regler, idet ændringer vil blive varslet til ikrafttræden med mindst 1 måneds varsel. 

12. Betaling og Betalingsservice

Betaling for abonnementet sker forud for hver abonnementsperiode.

Tilmelding sker ved bestilling på Danrisk Forsikringsagenturs hjemmeside

Afmelding af Betalingsservice har således ikke retsvirkning som opsigelse af abonnementet.

13. Betaling med kreditkort

Ved bestilling af et digitalt abonnement kan du vælge at betale med kreditkort. Benytter du denne betalingsform, giver du samtidig tilladelse til, at betaling for nye abonnementsperioder automatisk bliver trukket fra den konto, som du har oplyst ved oprettelsen af dit abonnement. Betalingen bliver trukket i begyndelsen af en ny abonnementsperiode. Du er selv ansvarlig for, at de oplyste kontooplysninger er valide ved påbegyndelsen af en ny abonnementsperiode. Såfremt de angivne kontooplysninger ikke længere er valide, som følge af at betalingskortet er udløbet eller spærret, vil du blive informeret om den manglende betaling, hvorefter du vil kunne tilmelde dig betaling via en anden konto. Din adgang til produktet vil blive spærret, såfremt vi ikke kan trække betalingen på det oplyste betalingskort.

Når dit abonnement fornys, vil du blive gjort opmærksom på dette via den oplyste mailadresse, der knytter sig til abonnementet.

Du kan benytte VISA, VISA/DANKORT,  Mastercard, Maestro og JCB ved køb af abonnementer og produkter, der indgår som en del af abonnementet.

Abonnementsvilkårene er senest revideret 1. september 2016.

14. Tilladelse til videregivelse af data og personoplysninger

Ved accept af abonnementsbetingelserne giver forsikringstager samtidig samtykke til at udveksle data og personoplysninger mellem Dansk Supermarked Group og Gjensidige Forsikring. 

Ved tilbagekaldelse af dette samtykke, betragtes forsikringen samtidig som opsagt - jævnfør betingelserne.